I marts 2020 skiftede Øbrocentret låsesystem til ILOQ, som er et digitalt låsesystem med en fin sikkerhed og mulighed for hurtigt at redigere adgangsrettigheder (fx udvide/indskrænke/blackliste). Derudover er systemet ikke afhængigt af ekstern strømforsyning.

Alle andelshavere, lejere og erhvervslejere har fået udleveret 2 ILOQ nøgler med ens adgangsrettigheder – en blå og en gul.
Mister du en nøgle
I tilfælde af at nøglen mistes, er du forpligtet til straks at informere den nøgleansvarlige Inspektør på email insp@obrocentret.dk eller tlf. 22 20 85 01. HUSK at informere om farven på den nøgle, du har mistet. Umiddelbart efter din information vil nøglen blive blacklistet, så den ikke længere giver adgang til ejendommen.
Brugsanvisning
For at betjene låsen, skal du sætte nøglen helt ind i noten og dreje nøglen rundt. Hvis låsen ikke åbnes, skal du fjerne nøglen og sætte den ind i låsen igen, denne gang mere forsigtigt.
Indsæt altid nøglen forsigtigt i noten uden unødvendig kraft. Den elektriske energi for låseoperationer oplagres, når nøglen indsættes i låsen. Hvis bevægelsen er for hurtig, forbliver låsen i låst tilstand.
Undlad at bruge unødvendig kraft eller bøje nøglen, når du sætter den ind i låsen.
Køretråden på nøglens metaldel skal være ren og glat. Hvis køretråden er snavset, skal den tørres ren med en blød klud. Udskift nøglen, hvis køretråden er beskadiget.
Advarsel
Brug ikke iLOQ-nøglen til andre formål end dem, der er nævnt i denne brugsanvisning.
Brug af iLOQ-nøglen til andre formål kan beskadige nøglen, så den ikke længere vil fungere korrekt.
Hvis du har skadet din nøgle ved forkert brug, er du erstatningsansvarlig.
Bestilling af ekstranøgler eller erstatningsnøgler
Bestilling af ekstranøgler eller erstatningsnøgler skal ske ved henvendelse til Administrator. Ved bestilling af ekstra- og erstatningsnøgler vil der være et gebyr på kr. 700,-, som er prisen fra og med juli 2025. Prisen vil løbende blive reguleret i takt med ILOQ’s priser og afstemt efter udviklingen i prisindekser generelt.
Hver ekstranøgle får hver sin farve – grøn, lime, sort og mørkeblå i nævnte rækkefølge. Erstatningsnøgler får samme farve som de(n) bortkomne nøgle(r).
Når bestilte ekstranøgler/erstatningsnøgler er klar, aftales udlevering ved henvendelse til Inspektøren

