Regler for brug, færdsel og ophold på Torvet og i Taghaven

Generelt er det nødvendigt, at den enkelte altid tager hensyn og udviser tolerance. Det betyder også respekt over for henstillinger om at ændre adfærd – fx fra øvrige beboere.

Det gælder i særlig grad på Torvet og i Taghaven.

Der henvises til den generalforsamlingsvedtagne Husorden – punktet om Fællesområder.

Torvet mellem Vesthuset og Lidl butikken er en Brandvej, og reglerne er:

  • Al parkering er forbudt indenfor og udenfor lågerne, da Torvet er en brandvej.
  • Parkeringsforbuddet gælder cykler, knallerter, motorcykler og biler, som bliver fjernet uden varsel og ansvar.
  • NB! En beboer med et handicap har dog fået midlertidig tilladelse til at parkere og oplade sin motorcrosser helt inde under trappen til Taghaven midtvejs mellem Østerbrogade 113 og 115. Det er den eneste undtagelse!
  • Lågerne i Østerbrogade 113 og 115 skal holdes lukket.

Taghaven i 1. sals niveau på taget over Lidl-butikken er et privat opholdsområde for os beboere, og reglerne er:

  • Taghaven er et privat og privilegeret område for foreningens beboere.
  • Familiemedlemmer og venner er velkomne i Taghaven; men beboeren har ansvaret for al adfærd.
  • Under opholdet i Taghaven er det ikke tilladt:
    • At spille musik, holde fester el. i øvrigt støje.
    • At ryge eller grille.
    • At medbringe møbler eller stille tørrestativer eller lignende effekter.
    • At færdes i de beplantede arealer
  • Al affald bortskaffes i hhv. miljørum/skralderum, og Taghaven skal forlades i ryddelig stand.
  • Der må ikke foretages ændringer i den eksisterende beplantning, herunder plantes egne planter eller krydderurter o.l.
  • Efter kl. 21 er ophold i Taghaven ikke tilladt – det skyldes hensynet til øvrige beboere.

Al parkering er forbudt indenfor og udenfor lågerne i Østerbrogade 111 og 117. Parkeringsforbuddet gælder cykler, knallerter, motorcykler og biler, som bliver fjernet uden varsel og ansvar. Lågerne i Østerbrogade 111 og 117 skal holdes lukket.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er tilladt på Torvet og i Taghaven, så bedes du venligst rette henvendelse til enten bestyrelse@obrocentret.dk eller insp@obrocentret.dk, inden du gør noget forkert.