I vores Miljørum er der afmærkede containere og beholdere mhp miljørigtig og forsvarlig håndtering af affald.

Det er dit ansvar at sortere og fordele dit affald i overensstemmelse med de anvisninger, som bl.a. fremgår af skiltene i Miljørummet.

Al affald i Miljørummet skal fordeles i respektive containere, og INTET affald må placeres på gulvet uden sortering.

Så du må IKKE stille storskrald og heller IKKE byggeaffald i rummet!

Tænk desuden på servicemedarbejdernes arbejdsmiljø, så de ikke skal rydde op efter dig. Det handler om respekt 🙂

Container

Sorteringsregler

PAPIR Papir er fx aviser og ugeblade, reklamer, kuverter inkl. rudekuverter, bøger inkl. telefonbøger, skrive og tegnepapir.
PAP Pap er fx papkasser uden flamingo, bølgepap, karton, emballage fra fx legetøj/TV o-lign.
NB! Pap skal være rent og skåret/revet i mindre stykker, når du kommer det i containeren, så det ligger fladt.
Brugte pizzabakker skal i husholdningsaffald, dvs. dagrenovation pga bakterier
Papkasser MÅ IKKE stilles ned som kasser fyldt op med diverse affald.
GLAS Glas er fx vin- og spiritusflasker, glas fra fødevarer, drikkeglas, glasvaser og glasskår fra nævnte.
NB! Glas fra fødevarer skal være fri for madrester og må gerne være med låg.
SMÅT ELEKTRONIK Småt elektronik er fx mobiltelefoner og opladere, eltandbørster, elektronisk legetøj, strygejern, mindre  køkkenmaskiner som håndmixere, blendere etc., postkort, sko og slips med musik i.
NB! TV, støvsugere, hårde hvidevarer (vaskemaskiner, komfurer og køleskabe), mikroovne MÅ IKKE afleveres i Miljørummet. Det er Stort Elektronik.
PLAST Beholdere og dunke til opvaske- og mildere rengøringsmidler, vaske- og skyllemidler, rene bakker fra frugt, CD hylstre, plastspande og -baljer.
Plast fra fødevarer skal være fri for madrester.
METAL Metal er fx rene konservesdåser, tomme dåser uden pant, køkkengrej og foliebakker, værktøj, søm/skruer, æsker af metal, pander og gryder.
NB! metal fra fødevarer skal være fri for madrester.
Stort metal MÅ IKKE afleveres i skralderummet. Se Storskrald.
FARLIGT AFFALD Farligt affald er fx lavenergipærer, lysstofrør, maling, akkumulatorer og spraydåser og skal  i den røde kasse, som er monteret på væggen. 
NB! du kan også komme af med dit farlige affald på genbrugsstationen eller ved at aflevere det til Miljøbilen.
BATTERIER Batterier inkl. genopladelige batterier og lithiumbaterier i den lille røde container på væggen til venstre lige inden for døren.

Er du i tvivl om, hvad du har lov eller pligt til, så spørg Inspektøren, inden du gør noget forkert.

NB! Afskaffes affald ikke korrekt efter foreskrevne retningslinjer kan foreningen udskrive et kontrolgebyr, som er afstemt efter det tidsforbrug, der medgår til oprydningen efter dig.

Print Friendly, PDF & Email