Alle ubrugelige madrester, både rå og tilberedte, må komme i biobeholderen, fx:

  • Frugt og grønt
  • Gryn, korn, ris, pasta og brød
  • Nødder og nøddeskaller
  • Æg og æggeskaller
  • Kaffegrums og kaffefiltre
  • Teblade og teposer
  • Kød, fisk, ben og knogler
  • Pålæg
  • Sovs og fedt

Du må også gerne komme brugt køkkenrulle og afskårne blomster i biobeholderen.

Københavns kommune arbejder på en bestillingsløsning til bioposer, så du kan bestille nye poser på deres hjemmeside. Den forventer de at have klar i medio oktober 2017.

Indtil bestillingsløsningen er på plads, kan du hente nye bioposer på alle genbrugs- og nærgenbrugsstationer i København.

Du skal aflevere dit bioaffald i de grønne bioposer – og kun i dem … ellers vil kommunen nægte af tage imod dem. HUSK at posen skal være lukket til af hensyn til lugtgener.

Du skal bære de fyldte poser ned i vores BIO affaldsrum og lægge den i den BRUNE container.  BIO affaldsrummet ligger lige ved siden af MILJØ-rummet, og der er tydeligt skilt på døren.

Print Friendly, PDF & Email